Indiens premierminister, Manmohan Singh, siger, at hans land ser frem til at byde en palæstinensisk stat velkommen som fuldt medlem af FN.
- Indien er urokkelig i sin støtte til den palæstinensiske folks kamp for et suverænt, uafhængigt, levedygtigt og forenet Palæstina med Østjerusalem som dets hovedstad, sagde Singh lørdag i sin tale til FN's Generalforsamling.
Mens han kaldte det palæstinensiske spørgsmål "en kilde til stor ustabilitet og vold", fastslog den indiske leder, at en palæstinensisk stat bør eksistere "inden for sikre og anerkendte grænser, side om sige og i fred med Israel".
- Vi ser frem til at byde Palæstina velkommen, som et ligeværdigt medlem af FN, sagde Singh til Generalforsamlingen en dag efter, at palæstinenserne formelt anmodede FN om at måtte blive optaget som fuldt medlem og som en stat.
Indien er for tiden et af de 10 ikke-faste medlemmer FN's Sikkerhedsråd, der sammen med dets fem faste medlemmer skal tage stilling til palæstinensernes anmodning.
Sikkerhedsrådet mødes mandag for at diskutere den anmodning, der fredag blev indgivet af den palæstinensiske leder Mahmud Abbas.
Palæstinenserne skal have ni af Sikkerhedsrådets 15 medlemmers opbakning for at deres anmodning går igennem.
Men USA, et af Sikkerhedsrådets faste medlemmer, har allerede gjort det klart, at man vil nedlægge veto mod det palæstinensiske skridt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde