Indiens premierminister, Manmohan Singh, siger for første gang, at han er villig til at indgå en aftale, der forpligter Indien til at begrænse udledningen af klimaskadelige stoffer.
- Indien er villig til at underskrive en aftale om ambitiøse globale mål for at reducere udslip eller begrænse temperaturstigninger, siger Singh.
Han tilføjer, at andre lande må påtage sig deres del af byrden.
Premierministeren nævner ingen konkrete tal for, hvor store nedskæringer Indien har tænkt sig at foreslå.
Indiske tv-stationer rapporterer, at miljøminister Jairam Ramesh vil fastsætte de indiske mål for CO2-nedskæringer til 20-25 procent. Men en embedsmand i ministeriet siger, at hun ikke har kendskab til nogen konkrete tal.
Med sine 1,2 milliarder indbyggere er Indien den sidste af de store klimasyndere, der endnu ikke har meldt ud, hvor meget landet vil skære ned i sine CO2-udslip.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet