Indien vil undersøge bivirkninger af AstraZeneca-vaccine
Indien har indtil nu givet over 28 millioner vaccineindsprøjtninger i landets store vaccine-program - de fleste af dem med AstraZeneca's vaccine, som produceres på Indiens Serum Institut. (Foto) Foto: Rafiq Maqbool/Ritzau Scanpix
Rafiq Maqbool/Ritzau Scanpix
Anledningen er blandt andet tilfælde af blodpropper i forbindelse med vaccinationer i Danmark.
Indien har meddelt, at det vil gennemføre en mere omfattende undersøgelse af bivirkningerne af AstraZenecas covid-vaccine i næste uge. Det sker, selv om der ikke er konstateret nogen tilfælde med blodpropper i landet, siger et medlem af landets særlige indsatsstyrke mod pandemien.
Anledningen er de indrapporterede tilfælde af blodpropper i forbindelse med vaccinationer i blandt andet Danmark, Norge og Island.
- Vi undersøger alle skadelige virkninger - specielt de alvorlige, som fører til dødsfald eller hospitalsindlæggelse. Vi vil offentliggøre resultaterne af vore undersøgelser, siger talspersonen for Indiens indsatsstyrke mod covid-19, N.K. Arora.
Verdenssundhedsorganisationen WHO siger, at der ikke er nogen grund til at indstille brugen af AstraZeneca's covid-19 vaccine.
Indien har indtil nu givet over 28 millioner vaccineindsprøjtninger i landets store vaccineprogram - de fleste af dem med AstraZeneca's vaccine, som produceres på Indiens Serum Institut.
New Delhi har også givet meget vaccine væk og tilladt eksport af millioner af doser til omkring 70 lande som led i landets vaccine diplomati.
Arora siger, at de ikke umiddelbart er grund til bekymring.
- Fredag var der 59 eller 60 dødsfald, og de var alle tilfældige, siger han.
Antallet af registrerede smittetilfælde stiger i Indien, og dele af landet har på ny indført restriktioner med lukninger af virksomheder og begrænsede sociale sammenkomster.
Danmark og flere andre europæiske lande har suspenderet brugen af AstraZeneca, efter at det er konstateret, at flere personer, der har modtaget vaccinen mod covid-19, har fået blodpropper. Flere er døde.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker