Indiens forbundspoliti anholder tre efter dødelig togulykke
To ingeniører og en tekniker er anholdt i forbindelse med togulykken i juni, der dræbte 292 mennesker.
Indiens forbundspoliti har anholdt tre jernbanemedarbejdere i forbindelse med togulykken, der dræbte 292 personer i sidste måned.
Det oplyste forbundspolitiet fredag.
Togulykken er den værste i landet i over to årtier.
Anholdelserne blev foretaget i overensstemmelse med straffelovens paragraffer om drab og bortskaffelse af bevismateriale.
To af de anholdte er ingeniører, mens den tredje arbejdede som tekniker på jernbanerne.
Ulykken 2. juni skete ved Bahanaga Bazar-stationen i den østindiske delstat Odisha.
Flere end 1000 personer kom til skade i ulykken, der skete, da et passagertog ramte et stillestående fragttog og kørte af spor et over i et andet passagertog, som kom kørende i den modsatte retning.
Konklusionen i den officielle undersøgelse af ulykken lyder på, at den skyldtes, at arbejdere, der var i gang med at reparere en jernbanebom, lavede defekte forbindelser i det automatiserede signalsystem.
Undersøgelsen er lavet af den indiske kommission for jernbanesikkerhed.
I rapporten om undersøgelsen skriver efterforskerne, at den første kollision skete på grund af modifikationer, der var blevet lavet på signalkredsløb for at løse tilbagevendende problemer på en anden bom i nærheden.
Det lokale jernbanepersonale havde ikke et diagram over kredsløbet, hvilket førte til en defekt forbindelse i signalforbindelsen, da de forsøgte at tage jernbanebommen offline for at reparere den.
Det fejlramte signalsystem dirigerede passagertoget ind på det spor, hvor fragttoget holdt, lyder det i rapporten.
I undersøgelsen fra kommissionen for jernbanesikkerhed lyder det, at der var forsømmelser på flere niveauer i signal- og teleafdelingen, og at normale procedure ikke blev fulgt under reparationsarbejdet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde