Der kommer ikke noget indisk klimamål inden topmødet i København i december, selv om både USA og Kina, to andre førende CO2-udledere i verden, har sat et loft over udledningen.
Det siger den indiske chefforhandler i klimaspørgsmål, Shyam Saran.
Saran siger til den indiske tv-station NDTV, at den industrialiserede verden kun kan forvente, at et udviklingsland som Indien ikke fortsætter den hidtidige CO2-praksis.
Men han tilføjer:
- At forpligte sig på mål for reduktion af CO2 på samme måde som den udviklede verden - det er simpelthen ikke muligt.
Der er ellers opstået forventning om offentliggørelsen af et indisk klimamål, efter at premierminister Manmohan Singh lørdag lovede, at Indien vil komme med betingede CO2-mål.
I sidste uge præsenterede både USA og Kina klimamål, og Singhs udtalelse blev set som et første tegn på, at Indien var på vej med et tilsvarende mål.
Indien har modsat sig en bindende opbremsning af CO2-udslippet, fordi det angivelig kan hæmme den økonomiske vækst. I stedet lover den indiske regering en satsning på vindkraft og andre former for vedvarende energi.
FN's klimatopmøde i København begynder mandag den 7. december.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet