Indisk delstat laver politistationer kun for kvinder
Den indiske delstat Vest Bengalen får 65 politistationer udelukkende for kvinder.
- Der etableres 65 politistationer kun for kvinder over hele Vest Bengalen for at tage sig af forbrydelser mod kvinder, siger Mamata Banerjee, minister for kvindeanliggender i delstaten.
- 10 af dem er allerede i brug, siger hun.
Banerjee siger også, at der oprettes 158 nye domstole, der skal sætte mere fart på de sager, der drejer sig om forbrydelser mod kvinder.
Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor myndighederne over hele Indien forsøger at berolige landets kvinder og vise, at myndighederne beskytter dem.
Utrygheden og vreden skyldes gruppevoldtægten af en 23-årig kvinde i en bus i New Delhi den 16. december.
Ofret kæmper ifølge læger på et hospital i Singapore, hvor hun er blevet indlagt, for sit liv. Hun har hjerneskader og har også haft et hjerteanfald.
Der er ikke særlig mange kvindelige politifolk i Indien, men myndighederne over hele landet er nu i gang med at forsøge at rekruttere flere kvinder til politistyrken.
Manglen på kvindelige betjente har af mange indere fået skylden for, at forbrydelser mod kvinder ikke er blevet så energisk efterforsket.
Færre end 20 procent af politifolkene er kvinder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde