Indisk hanelefant dræbt af tog
En elefanthan, som havde forvildet sig op på en jernbanevold i det østlige Indien, blev tirsdag dræbt af et persontog i høj hastighed i et tæt bevokset jungleområde.
Elefanten blev påkørt og dræbt på stedet ved naturreservatet Buxa i Vestbengalen omkring 675 kilometer nord for Kolkata (tidligere Calcutta).
Politiet siger til nyhedsbureauet Press Trust of India, at en række passagerer blev anholdt, fordi de klatrede ud af toget for at tage elefantens stødtænder.
Elefantulykker er almindeligt forekommende i Indien. I december blev fem elefanter dræbt af tog alene i delstaten Orissa.
Jernbaneminister Pawan Kumar Bansal sagde for nylig, det er nødvendigt at gøre mere for beskytte elefanter mod tog. Han betagende dyrene som "ædle kæmper", der skal beskyttes.
Der er omkring 25.000 elefanter i Indien, men deres antal mindskes på grund af krybskytter, og fordi deres naturlige omgivelser ødelægges.
Krybskytter og smuglere af tigre og elefanter har i en lang årrække udnyttet den omfattende fattigdom, der er i landområderne. Myndighederne forsøger at beskytte elefanter, næsehorn og tigre i nationalparker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker