Indiens og Pakistans regeringschefer mødtes i Egypten for at diskutere en tilnærmelse mellem de to lande.
Premierministrene for Indien og Pakistan indledte torsdag samtaler i Egypten. Mødet har skabt håb om, at der kan genoptages egentlige fredsforhandlinger mellem de to, stridende atommagter.
Pakistans Yousuf Raza Gilani og Indiens Manmohan Singh mødtes i Sharm el-Sheikh sideløbende med lederne af flere end 50 alliancefri lande holder topmøde i byen.
- Mødets længde viser, at de diskuterer en række emner, sagde en embedsmand fra det pakistanske udenrigsministerium efter at samtalerne havde varet mere end en time.
- Vores premierminister har sagt, at han går ind med åbent sind og en positiv holdning, tilføjede embedsmanden.
Forholdet mellem Indien og Pakistan, der har udkæmpet tre krige mod hinanden, forværredes betydeligt efter terrorangrebet sidste år på den indiske millionby Mumbai. Det kostede 166 mennesker livet. Indien har beskyldt den pakistanske gruppe Lashkar-e-Taiba (Let) for at stå bag attentatet.
Singh har udtrykt håb om, at hans pakistanske modpart vil komme med konkrete løfter om at tage skridt mod dem, der stod bag attentatet i november.
I de seneste uger har der været tegn på et tøbrud mellem de to lande. Dog er det stadig et åbent spørgsmål, om Indien er parat til at godtage den pakistanske regerings generelle forsikringer om, at den gør alt, hvad den kan for at bekæmpe ekstremistgrupper.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker