Indisk regering: Over 21 millioner piger er uønskede
Indiske forældre bliver ved med at få børn, indtil de får en søn, konkluderer rapport fra indisk regering.
I Indien er over 21 millioner piger uønskede, og de modtager færre ressourcer, fordi deres forældre ville have haft en søn.
Det siger den indiske regering på baggrund af undersøgelser. Det har fået mange til at opfordre til flere indgreb til fordel for kvinder.
Regeringens årlige økonomiske oversigt har for første gang et helt kapitel om kvinder med titlen "MeToo" i anerkendelse af den globale kampagne mod sexchikane. Oversigten et blevet uddelt i parlamentet i denne uge.
- Indien må konfrontere den udbredte sociale praksis med at foretrække en søn, hvilket synes at være begrundet i landets udvikling, hedder det.
Indien er opsat på et genvinde dets position som verdens hurtigst voksende større udviklingsøkonomi.
Men det har ikke medvirket til at rette op på den skæve kønsfordeling, manglen på kvinder på arbejdsmarkedet og den lave brug af svangerskabsforebyggende midler, hedder det.
Der er i dag en kønsfordeling med 943 kvinder, hver gang der er 1000 mænd. Det har fået demograferne til at fastslå, at der mangler over 63 millioner kvinder.
Kønsselektion ved abort er strengt forbudt. Men det forekommer meget hyppigt, hedder det i rapporten.
Den fastslår, at en del forældre bliver ved at med at få børn, indtil de får en søn. Det har ført til, at der er anslået 21 millioner "uønskede piger.
Mange forældre ønsker sig sønner, fordi de kan arve fast ejendom, mens familier må betale medgift, når deres døtre skal bortgiftes.
Kun 24 procent af kvinderne i Indien var beskæftigede i 2015-2016.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned