Indisk togbrand: 32 omkommet i flammerne
En fatal togbrand har mandag kostet talrige menneskeliv i Indien - flere end 30 mennesker om bord har mistet livet i flammehavet. Det oplyser de lokale myndigheder.
Langdistance-toget var på vej fra nordlige New Delhi til byen Chennai i den sydlige del af landet, da ulykken fandt sted i de tidlige morgentimer.
- 32 lig er blevet trukket ud af vognen, fortæller den lokale embedsmand Madhusudan Sarma til nyhedsbureauet AFP.
Tårnhøje temperaturer inde i togvognene, som mest består af metal, har gjort arbejdet svært for redningsfolkene, der kæmper for at redde de nødstedte passagerer.
Det vides endnu ikke, hvorfor der gik ild i passagertoget.
- Vi har ikke identificeret årsagen til branden endnu. Det kan være et kortslutning, men det kan også skyldes, at nogen har taget brandbare materialer med på toget, siger talsmanden Chandralekha Mukherjee fra det indiske togministerium.
Der finder ofte ulykker sted på Indiens forgrenede tognetværk, som fortsat udgør den vigtigste rejseform i det kæmpemæssige land, når man skal krydse store distancer.
I maj fandt to fatale ulykker sted - blandt andet en kollision nær den sydligt beliggende by Bangalore, hvor 25 mennesker omkom. Fire personer døde, da et tog blev afsporet i delstaten Uttar Pradesh.
Indiens værste togulykke nogensinde fandt sted tilbage i 1981, da et tog drattede i floden i delstaten Bihar, og 800 mennesker mistede livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde