Indiske søstre får ros for at banke voldsmænd i en bus
Video af søstre, der slår på tre grove mænd i en overfyldt indisk bus, bliver set af millioner.
To indiske søstre er blevet hyldet med ros og har fået tilsendt penge, efter at de på en video på nettet kan ses banke tre påståede voldsmænd om bord på en bus i bevægelse.
De to søstre, Arti og Pooja Kumar, som er 22 og 19 år, blev groft forulempet af tre mænd på en overfyldt bus i landbrugsområdet Rohtak i delstaten Haryana, der grænser op til New Delhi.
Efter mange provokationer slår søstrene med bælter og hænder til sidst løs på de tre mænd, mens andre passagerer i bussen ser passivt til.
- Mændene gjorde obskøne tegn til og tog på os og var grove. Til sidst kunne vi ikke tage det mere og slog dem, siger Pooja til nyhedskanalen Ndtv.
Politiet anholdt efterfølgende de tre mænd efter at have set optagelser på en mobiltelefon, som en gravid kvinde i bussen havde lavet.
Optagelserne har vakt opsigt landet over og uden for Indien, da der i lang tid har været fokus på vold og overgreb mod indiske kvinder.
Det har også vakt udbredt harme, at ingen kom pigerne til undsætning, men tværtimod gik væk fra stedet.
Episoden har vakt mindelser om en gruppevoldtægt og drab på en ung kvinde i en bus i New Delhi i 2012.
Kvinden blev voldtaget på skift af mændene i en time og blev så voldsomt tilredt, blandt andet ved at få stukket en jernstang op i underlivet, at hun døde få uger senere på et hospital i Singapore.
Den fatale voldtægt mod den 23-årige kvinde fik parlamentet til at hæve straffen for voldtægt.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet