Det var angiveligt indkøbscentret Nordstan i det centrale Göteborg, der var målet for den bombetrussel, som lørdag fik svensk politi til at anholde flere personer i byen.
Det skriver avisen Expressen.
Nordstan er Skandinaviens største indkøbscenter og har omkring 170 butikker og 150 kontorer.
Ifølge avisens oplysninger skulle en lastbil fyldt med sprængstoffer være eksploderet i indkøbscentret lørdag.
I Nordstan valgte man fredag aften at forhøje beredskabet som følge af politiets offentliggørelse af bombetruslen.
- Vi har et bemandet vagtcenter døgnet rundt, hvor vi nu har forhøjet beredskabet. Det betyder, at man skal være opmærksom på hændelser, der afviger fra det normale, siger Anders Larsson, som er marketingsdirektør i Nordstan, til Aftonbladet.
Der er desuden sat ekstra vagter på arbejde lørdag, oplyser han.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde