Indonesien afblæser tsunamivarsel
Et varsel om en tsunami ud for den indonesiske provins Banda Aceh er afblæst. Varslet blev udsendt efter et kraftigt jordskælv i havet 225 kilometer syd for den indonesiske ø Sumatra.
- Målinger i havet viser ikke tegn på, at en tsunami er under udvikling. Derfor er varslet afblæst, hedder det i en erklæring fra Indonesiens indenrigsministerium.
Skælvet målte 7,4 på richterskalaen.
En lokal politichef siger, at jordskælvet for en kort stund udløste frygt rundt om i provinsen, men at uroen hurtigt forsvandt . Han mener heller ikke, at der er sket større materielle skader i provinsen.
Banda Aceh-provinsen blev hårdt ramt af en stor tsunami i Asien i december 2004. Cirka 170.000 mistede livet i netop Banda Aceh.
/ritzau/Reuters
Indonesiske myndigheder har afblæst et varsel om en tsunami efter et jordskælv syd for provinsen Banda Aceh. Jordskælvet målte 7,4 på richterskalaen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned