Indonesien fastholder henrettelse af ni narkosmuglere
Sandsynligheden for, at ni dødsdømte narkosmuglere vil blive benådet, er lille. Præsident Widodo står fast.
Indonesien er tirsdag i gang med de sidste forberedelser til at henrette otte udlændinge ved skydning, mens deres familier tager en sidste afsked med de dømte, og ambulancer med hvide kister ankommer til de narkodømtes fængsel.
De ni dødsdømte - otte udlændinge og en indoneser - vil blive henrettet efter midnat lokal tid (efter klokken 19 dansk tid), bekræfter justitsminister Muhammad Prasetyo ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Henrettelsen af ni dødsdømte vil blive eksekveret efter midnat, siger han på et pressemøde.
Pårørende til de to australier Myuran Sukumaran og Andrew Chan, der betragtes som ledere af den såkaldte Bali Nine-gruppe af heroinsmuglere, er ankommet til Nusakambangan-fængslet for at bede om nåde for de dødsdømte.
Sukumaran og Chang er blandt de ni fanger, hvoraf otte er udlændinge og en er indoneser, der nu skal henrettes, efter at myndighederne i weekenden meddelte dem, at nu var det slut.
Familiemedlemmerne er blevet opfordret til at tage afsked tirsdag eftermiddag.
Australske medier har offentliggjort billeder af kors, der skal bruges på kisterne, med inskriptionerne 29.04.2015.
Fangerne, der siden weekenden har befundet sig i isolationsceller i Nusakambang-fængslet, omfatter også statsborgere fra Brasilien, Filippinerne og Nigeria.
Indonesiens præsident, Joko Widodo, som mener, at Indonesien står i en nødsituation på grund af stigende brug af narko, har gjort det klart, at han vil gennemføre henrettelserne på trods af stigende international fordømmelse.
Australiens udenrigsminister, Julie Bishop, sagde mandag, at henrettelserne skulle udsættes, indtil en efterforskning af korruptionsanklagere mod de dommere, der har behandlet sagen, er gennemført. Det blev pure afvist af Indonesiens præsident Widodo.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned