Indonesisk vulkan er gået i udbrud

Vulkanen Merapi på den indonesiske ø Java er tirsdag gået i udbrud. Vulkanen har sende store askeskyer op i de højere luftlag.

- Vi hørte tre eksplosioner omkring klokken 18 (Klokken 12 dansk tid), og der blev sendt vulkansk materiale 1,5 kilometer op i luften, mens varmeskyer væltede ned af skråningerne, siger vulkanologen Surono, der er regeringens vulkanekspert i området.

40.000 mennesker i området blev mandag opfordret til at søge væk, efter vulkanologerne havde registreret stærkt forhøjet aktivitet i vulkanen.

Merapi var senest aktiv i 2006. Det alvorligste udbrud i nyere tid skete i 1930, da 1370 mennesker omkom.

/ritzau/AFP

Tre eksplosioner er registreret i den indonesiske vulkan Merapi, og den udsender store askeskyer. 40.000 mennesker er opfordret til at søge væk.

Offentliggjort Sidst opdateret