Det fastslog Verdenssundhedsorganisationen (WHO) onsdag i anledning af den årlige internationale malariadag.
- De seneste 10 år har den øgede investering i forebyggelse og kontrol af malaria reddet over én million liv. Men vi er fortsat langt fra at sikre alle adgang til livreddende medicin, siger FN's organisationens leder Margaret Chan.
Malariaparasitten dræbte i 2010 omkring 655.000 mennesker, hvoraf langt de fleste var afrikanske børn under fem år. Ifølge WHO er sygdommen den femte største dræber i udviklingslandene. Hvert år rammes over 200 millioner mennesker af malaria.
Malaria er blevet udryddet i mange lande, og i 34 af de 99 lande, hvor sygdommen forekommer, kan den også fjernes gennem den rette indsats, ifølge læge Andreas Bossmann fra WHO.
- Men i vanskeligt tilgængelige områder, især i den centrale del af Afrika, har vi endnu ikke mulighed for fuldstændigt at fjerne sygdommen, siger han.
Organisationen Den Globale Fond, der bekæmper HIV/AIDS, tuberkulose og malaria, har investeret milliarder i bekæmpelse af de tre sygdomme.
Fonden har blandt andet iværksat et projekt, som gør det muligt for den afrikanske landbefolkning at købe malariamedicin i private butikker og apoteker for under en dollar.
Projektet er rettet mod folk, der lever i afsidesliggende områder i Kenya, Ghana, Madagaskar, Nigeria, Tanzania og Uganda.
- Indsatsen virker. Den hjælper millioner af mennesker, som har behov for medicin mod malaria til rimelige priser, siger læge Olusoji Adeji, som leder projektet for fonden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde