Indvandringskritiske partier glæder sig over tysk valg
Lederen af franske Front National, Marine Le Pen, glæder sig over fremgang til indvandrerkritisk parti i Tyskland. Foto: /ritzau/AP/Jacques Brinon/arkiv
/ritzau/AP/Jacques Brinon/arkiv
Det er et nyt tegn på, at Europas folk er ved at vågne op, skriver franske Marine Le Pen om tysk valgresultat.
Ledere af flere højrenationale partier i Europa glæder sig på de sociale medier over, at det tyske indvandringskritiske parti AfD stormer frem ved det tyske forbundsvalg.
- Tillykke til vores allierede AfD for dette historiske resultat! Det er et nyt tegn på, at Europas folk er ved at vågne op, skriver den franske leder af Front National (FN), Marine Le Pen, på Twitter.
Alternative für Deutschland står i prognoserne til at få 13 procent af stemmerne og dermed blive Tysklands tredjestørste parti.
Hollandske Geert Wilders fra Frihedspartiet (PVV) kommer med nogenlunde samme melding som Marine Le Pen på Twitter, hvor han tager det østrigske Frihedspartiet (FPÖ) med i sit europæiske regnestykke:
- PVV nummer to i Holland. FN nummer to i Frankrig. FPÖ nummer to i Østrig. AfD nummer tre i Tyskland. Beskeden er klar. Vi er ikke islamiske nationer, skriver han.
I Østrig er der ligeledes glæde hos højrenationale Frihedspartiet. Leder Heinz-Christian Strache skriver på Facebook, at meningsmålinger igen har taget fejl.
- Et tung slag for den sort-røde koalition, skriver han om valgresultatet.
Han henviser dermed til, at selv om kansler Angela Merkels parti, CDU, og søsterpartiet CSU - der er kendt ved deres sorte partifarve - har vundet valget, så er det stadig gået tilbage for Merkel.
Samtidig mister Merkels parti sin koalitionspartier, det socialdemokratiske SPD, der på valgaftenen har meddelt, at det på grund af det dårlige valg ikke ønsker at indgå i en regeringskoalition efter valget.
I Danmark glæder Dansk Folkeparti sig også det AfD's fremgang.
- Flot valg til Alternative fur Deutschland AfD. Håber Merkel har hørt beskeden: Luk grænsen og stop masseindvandring, lyder beskeden fra gruppeformand Peter Skaarup (DF) på Twitter.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker