Inflation breder sig til rummet

Inflation kender ingen grænser. Prisen for den mad, som besætningen på den permanente rumstation ISS, spiser, er i løbet af det seneste år steget med 40 procent.

Det betyder, at omkostninger til mad per person på ISS, der kredser om Jorden, er nået op på 495 dollar - over 2600 kroner- om dagen, siger den russiske videnskabsmand Viktor Dobrovolskij ifølge russiske medier.

Han tilføjer, at den voldsomme prisstigning hænger sammen med stadigt højere omkostninger, når det gælder udvikling af rummad.

Besætningsmedlemmerne spiser tilberedte retter, som de varmer i lidt vand i en mikroovn.

/ritzau/dpa

Nu er rumstationen, som er i kredsløb om Jorden, også ramt af inflation. Madprisen er eksploderet.

Offentliggjort Sidst opdateret