Ingen danskere blandt de dræbte i Istanbul
Der var ingen danskere blandt de fire ofre for den selvmordsbombe, der ramte Istanbul lørdag, oplyser UM.
Ingen danskere var blandt ofrene for det terrorangreb, der tidligere lørdag ramte Tyrkiets største by, Istanbul.
Det oplyser Udenrigsministeriets borgerservice.
- Vi har nu undersøgt situationen, og kan oplyse, at der ingen danskere var blandt ofrene, siger centerchef i borgerservice Ole Egberg Mikkelsen.
Tidligere oplyste de tyrkiske myndigheder, at der var en iraner og en israeler blandt de dræbte.
Foruden de fire dræbte blev mindst 36 mennesker såret ved angrebet, heriblandt seks israelere, oplyste det tyrkiske sundhedsministerium ifølge AFP tidligere.
Irlands udenrigsminister, Charlie Flanagan, sagde i en udtalelse, at der er "et antal" irske statsborgere blandt de sårede.
Tv-stationen NTV oplyste, at to sårede er islændinge, men det er ikke officielt bekræftet.
Istiklal-gaden, som blev ramt af angrebet, er en gade med mange butikker, caféer og nogle udenlandske konsulater. Både turister og lokale færdes i området.
To tyrkiske embedsmand siger efter angrebet, at det formentlig er Kurdistans Arbejderparti (PKK) eller den militante gruppe Islamisk Stat, der står bag angrebet.
En af embedsmændene fortæller i øvrigt, at gerningsmanden ønskede at detonere bomben på et sted, hvor der var endnu flere mennesker.
- Gerningsmanden detonerede bomben, før han nåede hen til sit mål, fordi han blev bange for politiet, siger embedsmanden, der ønsker at være anonym, til Reuters.
Tyrkiet er blevet ramt af en stribe bomber og selvmordsangreb i 2016. Flere har været i hovedstaden Ankara, hvor en kurdisk oprørsgruppe tog ansvaret.
Borgerservice oplyser, at man er i gang med at opdatere rejsevejledningen til Tyrkiet. Udenrigsministeriet fraråder ikke rejser til Tyrkiet, men oplyser om den forøgede terrorrisiko og anbefaler danskere at minimere deres ophold på befærdede steder.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned