Storbritanniens prins Philip vågnede mandag op i sin hospitalsseng for tredje dag i træk.
Den 90-årige Prins Philip blev indlagt i fredags på hjertehospitalet Papworth ved Cambridge.
Det skete, mens kongefamilien forberedte sig til julehøjtiden på Sandringham i det østlige England.
Det viste sig, at Philip måtte blive på hospitalet, og her gennemgik han en hjerteoperation, mens resten af familien fejrede jul på dronningens Sandringham-besiddelse.
Rådgivere fortæller, at Philip vil udskrives, men det er ikke klart, hvornår lægerne føjer ham.
Foreløbig må han se i øjnene, at den traditionelle fasanjagt på Sandringham den 26. december bliver uden hans deltagelse
Men de kongelige har ikke ladt den gamle prins i stikken. Dronning Elizabeth har besøgt ham, og det samme har seks af hans otte børnebørn.
Prins William sagde, da han forlod hospitalet, at hans farfar "har det godt".
- Og han får det stadig bedre, tilføjede William.
Der var også julegudstjeneste på Sandringham, og heller ikke præsten glemte prins Philip.
- Vi beder for dronningen og kongefamilien, og specielt i dag beder vi for prins Philip og et fortsat bedre helbred, sagde præsten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker