Britiske myndigheder kunne ikke have afværget et terrorangreb i London 7. juli 2005 og forhindret, at 52 personer blev dræbt. De 52 blev ofre for en forbrydelse, fastslår en dommer i en kendelse fredag.
Dommer Heather Hallett har på den britiske stats vegne gennemført en omfattende undersøgelse af terroraktionen, der er den hidtil værste i Storbritannien.
Kendelsen var ventet. Men slægtninge til de dræbte lyttede opmærksomt efter, hvad dommeren havde at sige om, hvorvidt myndighederne kunne have afværget angrebet, og om redningsmandskabet kunne have handlet hurtigere.
Angrebet blev begået af fire militante selvmordsbombemænd.
Hallett siger, at en tredjedel af de dræbte fortsat var i live flere minutter efter, angrebene havde fundet sted. Men de 52 uskyldige ofre ville være døde, "ligegyldigt hvor længe det tog redningsmandskabet at nå frem".
309 vidner er blevet afhørt, og yderligere 197 vidneerklæringer er indgået i undersøgelsen. Under høringen er hvert af de 52 ofres sidste minutter blevet beskrevet i al sin grusomhed af øjenvidner og retsmedicinere.
Hallett siger, at trods redningsmandskabet indsats, "er der rum for forbedringer, som måske kan redde liv i fremtiden".
Fire britiske islamister detonerede deres medbragte bomber tidlig om morgen den 7. juli 2005 midt i myldretiden på tre tæt pakkede undergrundsstationer og i en bus. Ud over de 52 omkomne blev tæt ved 700 andre kvæstet heraf mange alvorligt.
En talsmand for 10 af de 30 involverede familier siger, at de er tilfreds med undersøgelsen og dommerens konklusioner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker