USA har ikke modtaget noget brev fra Kina, der advarer amerikanerne mod at deltage i en ceremoni i Oslo til december, hvor den kinesiske systemkritiker Liu Xiaobo modtager Nobels fredspris.
- Som det er sædvane i disse sager, så mener jeg, at vor ambassadør i Norge vil deltage i Nobel-ceremonien, siger Mark Tone, talsmand for det amerikanske udenrigsministerium.
- Vi har ikke modtaget noget brev, siger han med henvisning til de breve, en række andre lande har modtaget fra Kinas regering.
Kina har både givet mundtlige og skriftlige advarsler til de europæiske lande
og bebudet, at det vil få konsekvenser, hvis landene deltager i fejringen af
Liu Xiaobo, der i oktober fik Nobels fredspris.
Hverken Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien eller Tyskland lader sig
dog true af Kinas skridt. Sådan lyder det fra de europæiske landes ambassadører i Norge.
- Det samlede diplomatkorps i Oslo inviteres hvert år til ceremonien. De er
også inviteret i år, og som den reelle praksis er, deltager jeg også som
Danmarks ambassadør i Oslo, siger den danske ambassadør i Oslo, Hugo Østergaard-Andersen, til TV2.
Også bl.a. den britiske og tyske ambassadør vil vanen tro være at finde til den
traditionsrige ceremoni i Oslo.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde