Australiens borgerlige opposition har indtaget føringen med 71 pladser mod 69 pladser til det regerende arbejderparti, da 58 procent af stemmerne fra parlamentsvalget var optalt. det oplyser det statslige tv ABC.
Det australske parlament har 150 pladser, og repræsentanter for alle de store partier venter, at valget vil føre til et parlament uden et klart flertal til nogle af de store blokke.
Arbejderpartiets premierminister, Julia Gillard, er i et næsten dødt løb med den konservative premierministerkandidat, Tony Abbott.
Omkring 14 millioner vælgere stemte ved valget, hvor det er obligatorisk at deltage.
- Jeg tror, at et parlament uden flertal til nogen af fløjene er det mest sandsynlige resultat, siger senator Nick Minchin, som er en af topstrategerne i den konservative koalition, der indgår i oppositionen.
Udenrigsminister Stephen Smith erklærer sig enig i, at det regerende arbejderparti næppe vil opnå de 76 pladser, som er nødvendige for at regere uden et støtteparti.
Australiens parlament har ikke haft et valg med et så uklart resultat siden Den Anden Verdenskrig.
I de fleste målinger op til valget har Gillard haft en mindre føring.
Det lille miljøparti De grønne kan gå hen og havne som tungen på vægtskålen i det nye parlament.
Valgkampen har blandt andet handlet om asylansøgere, håndteringen af økonomien samt klimaforandringerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker