En kritisk dokumentarfilm om Danmark på den arabiske tv-station Al-Jazeera torsdag aften har ikke ført til negative reaktioner mod Danmark.
Det konstaterer Udenrigsministeriets ambassadør for public diplomacy, Klavs A. Holm, efter at han fredag morgen har gennemgået situationen.
- Jeg har lige talt med ambassadøren i Amman i Jorden, og han har ikke mødt nogen negative reaktioner over for Danmark efter udsendelsen i aftes, siger Klavs A. Holm.
Samme billede tegner sig fra danske repræsentationer i andre arabiske lande.
- Situationen er rolig og normal, fortsætter Klavs A. Holm.
Han understreger, at Udenrigsministeriet fortsat følger situationen og opretholder sit normale beredskab.
Al-Jazeera er den mest sete tv-station i den arabiske verden, og det var frygtet, at torsdagens kritiske udsendelse ville skabe problemer for Danmark i den arabiske verden.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde