En hollandsk anklager har afvist at retsforfølge den højreradikale politiker Geert Wilders, fordi han har distribueret danske Muhammedtegninger på internettet. Det oplyser anklagemyndigheden i Haag i tirsdag.
Anklagemyndigheden har modtaget klager over, at Wilders på sin hjemmeside har distribueret de berygtede danske Muhammedtegninger og vist tv-indslag med dem.
- De danske Muhammedtegninger er ikke strafbare. De er om Muhammed. Men de siger ikke noget om muslimer, og de krænker ikke muslimer eller bidrager til had, diskrimination eller vold mod muslimer, hedder det i anklagerens afgørelse.
Anklagemyndigheden har også modtaget klager over, at Wilders har lagt to tegninger ud på sin hjemmeside, der viser jøder, som benægter holocaust. Tegningerne er offentliggjort af lobbygruppen Den Arabiske-Europæiske Liga.
Anklageren vurderer, at offentliggørelsen af de to holocaust-tegninger derimod er strafbar, og at Wilders kan retsforfølges for dem specifikt.
- Holocaust-tegninger er strafbare, da de fornærmer jøder på grund af deres race eller religion, udtaler anklageren.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker