To nødlandinger på to dage.
Det har ikke været en god uge for det australske luftfartsselskab Qantas. Torsdag måtte én af selskabets superjumbojets nødlande i Singapore, efter at en motor satte ud, og fredag var turen så kommet til en Boeing 747, der efter problemer måtte nødlande samme sted.
Qantas forsikrer nu, at problemerne hos de to fly ikke kan sammenlignes.
- Der er ingen sammenhæng mellem de to tilfælde, siger Olivia Wirth, der er talskvinde for Qantas.
Hun forklarer, at begge flytyperne godt nok har motorer fra producenten Rolls-Royce, men at der er tale om to forskellige modeller.
Qantas har besluttet, at selskabets superjumbojets af typen A380 skal blive på jorden, alt imens årsagen til motorproblemerne undersøges.
Det var et fly af denne type, der torsdag var på vej fra Singapore til Sydney, da den ene motor eksploderede. Herefter returnerede flyet til Singapore for at nødlande. Ingen kom til skade.
Heller ikke Boeing 747 jumbojettens nødlanding fredag medførte tilskadekomne. Få minutter efter, at den var lettet fra Singapore, kom der ifølge en passager flammer ud fra flyets ene motor.
Herefter landende jumbojetten sikkert i Singapores lufthavn.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker