Familien har i stedet bedt de franske myndigheder om tilladelse til at begrave Merah i Frankrig.
- Familien har bedt mig om at organisere en begravelse inden for et døgn, siger Abdallah Zekri fra den store moské i Paris.
Han mener, begravelsen vil komme til at foregå i byen Toulouse, hvor Merah skød og dræbte de syv mennesker.
Men her siger borgmester Pierre Cohen stop.
Torsdag eftermiddag meddeler lokalmyndighederne, at begravelsen er udskudt i 24 timer.
- Borgmesteren føler, at det er upassende at begrave ham i byen Toulouse, så han har bedt de juridiske myndigheder om at udskyde begravelsen i 24 timer, hedder det i en erklæring.
Kort efter udsendelsen af erklæringen blandede også præsident Nicolas Sarkozy sig i sagen. Han opfordrer til, at morderen begraves "uden videre diskussion".
Det var familiens plan at flyve Merahs lig til Algeriet torsdag. Hans far bor i Algeriet.
Men myndighederne i Algier har sagt nej og begrunder det med "sikkerhedshensyn".
Den 23-årige Merah blev dræbt under skudkampe med politi, mens han i 32 timer forsøgte at forskanse sig i en lejlighed i Toulouse.
Under belejringen erkendte han at have dræbt tre soldater, en jødisk rabbiner og tre jødiske skolebørn.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde