Den internationale fordømmelse hagler ned over det vestafrikanske land Guinea, hvor sikkerhedsstyrker mandag skød og dræbte mindst 87 personer.
En politikilde siger, at de 87 lig er samlet op omkring stadion i hovedstaden Conakry.
Sikkerhedsstyrkerne slog til mod en demonstration, der var rettet mod juntalederen i Guinea, kaptajn Moussa Dadis Camara. Demonstrationen var erklæret ulovlig.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, raser over "den overdrevne magtanvendelse" og siger, at han er "chokeret over tabet af liv, det store antal sårede og ødelæggelsen af ejendom".
Den tidligere kolonimagt Frankrig fordømmer "den voldelige undertrykkelse som hæren har udvist mod oppositionen og civilsamfundet under en fredelig demonstration i Conakry".
Også fra USA lyder der dyb bekymring over de blodige begivenheder i Guinea.
I det vestafrikanske land var der mandag aften forlydender om, at flere end 87 er dræbt, men at militæret har fjernet ligene for at skjule omfanget af blodsudgydelserne. En Røde Kors-kilde siger til nyhedsbureauet AFP, at militære ledere har givet ordre til, at ligene bringes til militærbasen Alpha Yaya Diallo i stedet for til lighusene.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker