De fleste internetforbindelse i Irans hovedstad, Teheran, er gået ned.
Det er sket lørdag - to dage forud for oppositionsgruppers planlagte demonstrationer imod præsident Mahmoud Ahmadinejad.
Kilder tæt på internettjenesterne siger, at internettet er nede som et resultat af "myndighedernes beslutning" og ikke på grund af et teknisk nedbrud.
Det har ikke været muligt at få udtalelser fra ministeriet for telekommunikation.
Internetforbindelser og mobiltelefoner har ofte været umulige at bruge, efter at Ahmadinejad blev genvalgt som præsident ved et omstridt valg i juni.
Dengang var der store demonstrationer, hvor der også var vold, og oplysningerne om sikkerhedsstyrkernes fremfærd blev kendt verden over via mobiltelefoner og hjemmesider på internettet.
Det er dog første gang, at internettet har været nede hele to dage inden planlagte demonstrationer.
Adskillige hjemmesider har rapporteret, at oppositionsgrupper planlægger demonstrationer mandag i anledning af den årlige studenterdag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker