Det Internationale Politisamarbejde (Interpol) har lanceret en kampagne for at redde verdens sidste vilde tigre i de 13 asiatiske lande, hvor de stadig lever i det fri.
Projektet har til hensigt at forbinde parkbetjente med toldere og politifolk i de 13 lande for at stoppe krybskytter og smugleri af tigerdele, der bliver brugt i traditionel medicin.
- At have en styrke som Interpol med i arbejdet får stor betydning, siger Mike Baltzer, der er leder af Verdensnaturfondens initiativ, Hold Tigrene i Live.
Krybskytteri og ødelæggelse af tigrenes opholdssteder har ifølge Interpol ført til, at verdens bestand af tigre er svundet ind fra 100.000 i 1900 til 3500 i dag.
Tigre lever vildt i Kina, Rusland, Sydøstasien og på det indiske subkontinent, men ikke andre steder på kloden.
I november 2010 forpligtede lederne fra de 13 asiatiske lande sig til at fordoble bestanden af tigre inden 2022.
Interpol-projektet skal "reducere smugleri med tigerdele", siger Robert Zoellick, der er chef for Verdensbanken og grundlægger af Tiger-initiativet.
/ritzau/AP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned