Investeringsbank låner Saab penge

Bestyrelsen i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har besluttet at yde den skrantende svenske bilproducent Saab et lån på 400 millioner euro (tre milliarder kroner).

Lånet skal bruges til forskning og udvikling inden for miljø og sikkerhed, men også til at gøre det muligt for Saabs ejer, GM, at sælge virksomheden.

For at udbetale pengene kræver EIB, at den svenske stat udsteder garantier.

Inden den svenske regering kan udstede garantier, skal EU-Kommissionen have undersøgt og godkendt, at lånegarantien ikke strider mod EU's regler for statsstøtte.

/ritzau/TT

Den skrantende svenske bilproducent Saab får lån fra Den Europæiske Investeringsbank på tre milliarder kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret