Et besøg af Barack Obama i København bør ikke være afgørende for, om Den Internationale Olympiske Komité (IOC) vælger Chicago, den amerikanske præsidents hjemby, som vært for OL i 2016.
Det siger IOC's præsident, Jacques Rogge.
Det Hvide Hus fastslår, at det endnu ikke er besluttet, om Obama skal til København, hvor afstemningen finder sted den 2. oktober under IOC-kongressen.
- Jeg regner med, at dette bliver afklaret i løbet af 14 dage senest, fordi der er sikkerhedsforanstaltninger, der er protokolspørgsmål, der er indkvartering, siger Rogge.
USA's Olympiske Komité presser kraftigt på for, at Obama lægger vægt bag Chicagos kandidatur ved at tage til Danmark. De tre andre byer på IOC-medlemmernes stemmeseddel er Rio de Janeiro, Madrid og Tokyo.
Tidligere har det været fremme, at den forhenværende basketballstjerne Michael Jordan og tv-show-værtinden Oprah Winfrey, begge bysbørn fra Chicago, vil tage til København, men det har ingen af dem bekræftet.
Jacques Rogge siger, at han foreløbig er underrettet om den spansk kong Juan Carlos' deltagelse i IOC-kongressen. Også Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, har sagt, at han tager til København. Desuden har Japan opfordret den nye premierminister, Yukio Hatoyama, og kronprins Naruhito til at deltage.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned