iPhone 5 kommer til Danmark 28. september
Foto: Justin Sullivan /Scanpix
Justin Sullivan /Scanpix
De allerivrigste danske iPhone-fans har nu fået en dato for, hvornår de næste gang skal ned og stå i kø foran den lokale Apple-forhandler for at sikre sig den nyeste udgave af gigantens populære telefon.
Fredag den 28. september sælges de første eksemplarer af iPhone 5 i Danmark, mens de amerikanske brugere allerede en uge tidligere kan forlyste sig med telefonen, der blev lanceret onsdag i Californien.
I USA kommer telefonen til at koste 199 dollar (1150 kroner) for 16 GB, 299 (1730 kroner) for 32 GB og 399 (2300 kroner) for 64 GB.
De danske priser kommer imidlertid til at ligge væsentligt højere og ventes at starte fra omtrent 5000 kroner.
En af de mest markante ændringer ved den nye iPhone 5 er, at dens skærm er fire tommer (10,12 centimeter) stor - en halv tomme større end sin forgænger, iPhone 4S. Den ekstra halve tomme giver plads til en ny række ikoner på startskærmen.
Derudover vejer telefonen blot 112 gram og har en tykkelse på 7,6 millimeter. Det gør nylanceringen til en af de tyndeste smartphone på markedet.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker