Irak angriber militante i oprørskontrolleret område
Den irakiske hær har søndag indledt et længe ventet angreb på militante islamister i byen Ramadi, som de seneste uger har været under kontrol af oprørere.
Missionen er indledt med landtropper, der får støtte fra luften af helikoptere, og samtidig har hæren udstedt et udgangsforbud i byen, oplyser en militær talsmand Mohammed al-Askari til stats-tv.
En overordnet fra politiet i Ramadi bekræfter under anonymitet, at operationen er indledt.
Regeringshæren har haft svært ved at løse konflikten i Anbar-provinsen, fordi de militante islamister er til stede i beboelsesområder og tilmed angiveligt har gemt sig hos familier i byen.
Derfor er det vanskeligt at indlede et egentlig militært angreb på oprørerne.
Anbar-provinsen ligger op til grænsen til Syrien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned