Det er hovedstaden Bagdad og det nærliggende Hilla, der er ramt.
Det samme er den hellige shiamuslimske by Kerbala i det sydlige Irak og oliebyen Kirkuk i det nordlige Irak.
Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at de værste bombeattentater var i Kerbala og Kirkuk, hvor henholdsvis ni og seks personer blev dræbt.
Næsten 70 meldes såret af bomberne i de to byer.
Alle attentater har ifølge embedsmænd kostet 23 mennesker livet og såret 100.
Nyhedsbureauet Reuters citerer politi- og hospitalskilder for at sige, at mindst 29 mennesker er dræbt.
Attentatbølgen falder næsten på årsdagen for den amerikansk-ledede invasion af Irak den 19. marts 2003.
Samtidig kommer den forud for topmødet i Den Arabiske Liga i Bagdad.
Det møde finder sted i næste uge og er det første møde, som Ligaen holder i den irakiske hovedstad siden den nu styrtede irakiske diktator Saddam Husseins invasion af Kuwait i 1990.
Myndighederne er i gang med at forberede sikkerheden, og der har været forlydender om, at hovedstaden reelt lukkes ned for at passe på de mange præsidenter og kongelige fra Ligaen, som har 22 medlemslande.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde