Det irakiske olieministerium fortsætter med at uddele oliekontrakter, og nu er den russiske energigigant Gazprom blevet tilgodeset.
Gazprom har sikret sig retten til at udnytte et oliefelt nær grænsen til Iran i samarbejde med Petronas fra Malaysia samt tyrkiske og sydkoreanske selskaber.
Kontrakten gælder Badra-feltet, som ligger 170 kilometer syd for hovedstaden Bagdad. Målet er at komme op på en produktion på 170.000 tønder olie pr. dag, oplyser Abdel-Karim Laibi fra olieministeriet.
Aftalen om at udvinde i Badra-feltet er indgået, mens der er voksende protester fra sunniledere i Irak over meldinger om, at iranske soldater i sidste uge hejste et iransk flag over oliekilden nær den fælles grænse.
Iran kalder meldingen om episoden for en misforståelse.
Tidligere har Irak givet oliekontrakter til en vifte af andre olieselskaber. Der har været bemærkelsesværdigt få amerikanske koncerner med i aftalerne i betragtning af, at det var en amerikanskledet invasion, der førte til diktatoren Saddam Husseins fald.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde