De irakiske myndigheder har anholdt tre personer, som mistænkes for at være ledende medlemmer af terrorgruppen al-Queda. Det gælder blandt andet gruppens såkaldte forsvarsminister, oplyser det irakiske forsvarsministeriums talsmand søndag.
De anholdte er to brødre, som menes at stå bag terrorangreb i provinsen Diyala i det centrale Irak, oplyser talsmanden, generalmajor Mohammed al-Askari.
Brødrene - Jaabar og Qadoori Radhi Khamis al-Zaidi - blev arresteret i den nordlige by Tikrit i det irakisk-kurdiske område, hvor de menes at have boet. Brødrene var ifølge talsmanden emirer - udsendinge - for al-Quedas organisation, den islamiske stat Irak (ISI).
Samtidig anholdt irakiske soldater ISI's såkaldte forsvarsminister, Saleem Khalid al-Zawbayi. Anholdelsen skete torsdag syd for Bagdad.
Zawbayi mistænkes for at stå bag et selvmordsangreb, som den 18. juli dræbte 45 mennesker og sårede 46 andre i byen Radwaniyah vest for Bagdad. Angrebet var rettet mod militsfolk, som bekæmpede al-Queda, da militsfolkene fik udbetalt deres løn.
/ritzau/AFP/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned