Irak henretter 21 dømte på én dag
21 - så mange har Irak henrettet på en enkelt dag, oplyser justitsministeriet i Bagdad tirsdag.
De 21, heriblandt tre kvinder, blev alle henrettet mandag morgen for terrorforbrydelser, siger en talsmand.
Dødsdommene blev eksekveret, selv om FN's menneskerettighedschef, Navi Pillay, har appelleret til Irak om at suspendere anvendelsen af dødsstraf.
Hun har henvist til, at det irakiske retssystem er mangelfuldt.
Irak har tidligere i år gennemført flere massehenrettelser.
Den 7. februar var det 14 mennesker på en gang, og den 31. januar 17.
Med de seneste henrettelser er 91 dødsdomme fuldbyrdet i år.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har for nylig fordømt, hvad den kalder en "alarmerende" stigning i henrettelser i Irak.
Organisationen siger, at flere hundrede dømte sidder på dødsgangen i de irakiske fængsler.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned