Irak indleder nyt angreb mod IS vest for Mosul
Den irakiske hær angreb Mosul tidligere på sommeren. Nu er et nyt angreb i gang mod Islamisk Stat i Tal Afar vest for Mosul. Foto: /ritzau/AP/Felipe Dana
/ritzau/AP/Felipe Dana
Iraks hær bomber den IS-kontrollerede by Tal Afar fra luften, og en landoffensiv venter, siger talsmand.
Den irakiske hær har indledt et bombardement fra luften af Tal Afar vest for Mosul. Byen er under kontrol af Islamisk Stat (IS)
Det siger en talsmand for forsvarsministeriet til den irakiske tv-station al-Sumariya.
En offensiv langs jorden for at erobre byen tilbage vil starte, når luftangrebene stopper, siger talsmanden.
Iraks regering har bebudet, at Tal Afar med cirka 200.000 indbyggere vil være det næste mål for at fravriste IS de områder i Irak, som stadig er under jihadisternes kontrol. Byen ligger 80 kilometer fra Mosul.
IS erobrede store landområder i både Irak og Syrien under en lynoffensiv i 2014.
Men det selverklærede kalifat blev alvorligt ramt, da irakiske styrker støttet af USA og allierede i sommer trængte ind i storbyen Mosul og fordrev IS.
Talsmanden oplyser ikke, hvor mange soldater der gøres klar til en landoffensiv. Men den shiamuslimsk milits Hashed al-Shaabi vil deltage i angrebet.
- Kommandanter fra Hasheed al-Shaabi mødtes lørdag med kommandanter for hæren og politiet for at tage beslutninger om at befri Tal Afar, siger han.
Inden Tal Afar blev erobret af IS i juni 2014, var det overvejende en shiamuslimsk by midt i en sunnimuslimsk region.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker