Irak og Syrien melder om dræbte civile efter USA's angreb
I alt har USA angrebet 85 mål i løbet af en halv time fredag. Der kan sagtens komme flere angreb, siger USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Kirby. (Arkivfoto). Foto: Craig Hudson/Reuters
Flere civile er blandt ofrene for USA's angreb, der ramte 85 mål i Irak og Syrien fredag, siger de to lande.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
16 mennesker er dræbt og 25 såret i de amerikanske angreb i Irak fredag. Der er flere civile blandt de dræbte.
Det meddeler den irakiske premierministers kontor lørdag.
Iraks premierminister, Mohammed Shia al-Sudani, afviser i meddelelsen, at USA skulle have koordineret luftangrebene med Iraks regering.
Angrebene er "en ny aggression mod Iraks suverænitet", lyder det videre.
Den amerikanskledede militære koalitions tilstedeværelse i regionen "er blevet årsag til trusler mod sikkerhed og stabilitet i Irak", står der i meddelelsen.
Annonce
I Syrien, hvor USA også foretog luftangreb fredag, er "et antal civile og soldater" dræbt, meddeler syrisk militær.
Militæret sætter ikke umiddelbart tal på, hvor mange mennesker, der er dræbt i Syrien.
Irakiske sikkerhedsstyrker inspicerer en bil, der blev ødelagt i byen al-Qaim i et af USA's luftangreb fredag. Foto: Stringer/Reuters
Men ifølge eksilgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) blev mindst 18 militsfolk, der er støttet af Iran, dræbt i det østlige Syrien.
Desuden har de amerikanske angreb forårsaget "betydelig skade på offentlig og privat ejendom", meddeler militæret.
Syriens udenrigsministerium fordømmer det amerikanske angreb og beskylder USA for at puste til ilden "på meget farlig vis".
Også Iran fordømmer "på det kraftigste" USA's luftangreb, der var rettet mod mål, der er knyttet til Iran.
En talsmand for det iranske udenrigsministerium siger ifølge Reuters, at angrebene "kun vil resultere i øgede spændinger og ustabilitet i regionen".
I alt angreb USA 85 mål i Irak og Syrien fredag, oplyser USA's militær.
Luftangrebene stod på i en halv time, siger USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Kirby.
Angrebene fra USA kommer, efter at tre amerikanske soldater blev dræbt i et droneangreb mod en base i Jordan tæt ved grænsen til Syrien.
Annonce
EU's udenrigschef, Josep Borrell, opfordrer lørdag alle parter til at undgå at optrappe spændingerne yderligere.
- Alle bør forsøge at undgå, at situationen udvikler sig eksplosivt, sagde Borrell på et møde for EU's udenrigsministre i Bruxelles.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet