Irak oplever igen blodig weekend
Mindst 18 mennesker blev søndag dræbt i et dobbelt bombeangreb i byen Jawala i det nordlige Irak, oplyser politi og sundhedspersonale.
Det sker dagen efter, at mindst 60 mennesker mistede livet i en række bombeangreb i Iraks hovedstad, Bagdad. Angrebene var rettet mod områder domineret af shiamuslimer.
Samtidig blev op mod 60 personer dræbt i kampe mellem sunnimuslimske oprørere og sikkerhedsstyrker i den nordirakiske by Mosul.
Søndagens angreb var rettet mod hovedkvarteret til det kurdiske parti PUK i Jawala.
Først blev en bilbombe detoneret i nærheden af kontorerne, og da redningsmandskab ankom til stedet, forårsagede en selvmordsbomber en eksplosion inde i bygningen.
De fleste af de dræbte er medlemmer af de kurdiske sikkerhedsstyrker, oplyser lokale myndigheder.
Volden i Irak har taget til i den senere tid, og en halv million mennesker er nu på flugt efter måneders kampe i landets vestlige provins Anbar, anslår FN.
I år er mere end 4300 mennesker blevet dræbt i landet, skriver AFP.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker