Irak-oprørere rykker tættere på hovedstaden
Militante islamister har tilsyneladende indtaget to strategisk vigtige områder i Diyala-provinsen, der ligger nordøst for Bagdad. Oplysningerne kommer ifølge nyhedsbureauet AFP fra militærkilder i Irak, og dermed ser oprørerne ud til at rykke tættere på hovedstaden.
Områderne Jalawla og Saadiyah er de seneste, der er faldet til de militante i den lynoffensiv, som den sunnimuslimske oprørsgruppe Islamisk Stat i Irak og Levanten, Isil, har indledt over de seneste tre døgn.
Storbyer og større områder i det nordlige Irak er allerede under islamisternes kontrol, og det frygtes, at Isil vil forsøge at indtage Bagdad.
Isil er den mest magtfulde militante gruppe i Irak og en vigtig kraft i oprørsbevægelsen i Syrien. Gruppen kæmper for at oprette en sunnimuslimsk stat efter de fundamentalistiske Isil-forskrifter i en del af Irak og Syrien.
Hundredtusindvis af mennesker er i de seneste dage blevet sendt på flugt fra kampene, og det sætter nødhjælpsorganisationerne under pres i et område, der i forvejen er presset af flygtningestrømme fra borgerkrigen i Syrien.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker