Irak: Selvmordsbombe dræber mindst 22 ved valgmøde
Mindst 22 mennesker blev dræbt i den irakiske by Baquba, da en selvmordsbomber sprænger sig selv i luften i et valgtelt med mange mennesker forsamlet.
Det oplyser politiet og læger.
Inden bomben detonerede, havde angriberen kastet en håndgranat ind i teltet.
Mindst 60 mennesker meldes såret ved attentatet.
Baquba ligger 65 kilometer nordøst for hovedstaden Bagdad.
Det var frivillige kampagnefolk, der var samlet til valgarrangementet.
De støtter den sunnimuslimske kandidat Muthanna Ahmed Abdulwahid, der opstiller for et lille lokalt parti.
En lokal embedsmand siger, Abdulwahid ikke er kommet til skade ved eksplosionen.
Foreløbig er 12 kandidater, der opstiller til provinsvalget om to uger, dræbt.
Valget er det første i Irak siden 2010 og det første, siden de amerikanske soldater trak sig ud af Irak i slutningen af 2011.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned