Irakiske demonstranter forlader Iraks parlament igen
Shiamuslimske demonstranter meldes på vej ud Iraks parlament, som de tidligere på dagen trængte ind i.
Flere hundreder demonstranter, der under uroligheder trængte ind i parlamentet i Bagdad, den irakiske hovedstad, begyndte lørdag aften at forlade bygningen igen.
Det siger en fotograf fra det franske nyhedsbureau AFP.
En times tid forinden rapporterede et andet nyhedsbureau - Reuters - at sikkerhedsstyrker affyrede skud i luften og brugte tåregas mod demonstranterne i Den Grønne Zone, hvor parlamentsbygningen ligger.
Demonstranterne rykkede omkring seks timer tidligere ind i området, der ellers er skarpt bevogtet. De råbte regeringsfjendtlige slagord.
Nogle af dem messede "fred, fred".
Reuters skriver, at der er tale om tilhængere af den magtfulde shiamuslimske prædikant Muqtada al-Sadr.
Den Grønne Zone har i ugevis været belejret af demonstranter og huser regeringskontorerne og udenlandske ambassader.
Tusindvis af al-Sadrs tilhængere har demonstreret uden for porten til zonen, der også er kendt som Den Internationale Zone, der tidligere var hjemsted for koalitionsstyrkernes styre af landet.
I de seneste måneder er Sadr atter dukket frem som en magtfaktor i Irak. Han har opfordret sine tilhængere til at presse regeringen for at få reformer.
Han har titusinder af tilhængere, herunder militsfolk der hjalp med at forsvare Bagdad mod sunni-militante i 2004.
Sadrs tilhængere har tidligere også demonstreret i byen Basra i det sydlige Irak.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned