Irakiske styrker indleder ny fase i kampe ved Mosul
Irakere læsser deres personlige ejendele op på en lastbil i en intern flygtningelejr forud for deres tilbagevenden til Mosul. Foto: AP/Cengiz Yar
AP/Cengiz Yar
Specialstyrker, politienheder og soldater er rykket ind i Mosuls østlige distrikter efter stilstand i kampe.
Irakiske styrker har indledt den anden fase af kampen om den østlige del af storbyen Mosul, som stadig kontrolleres af Islamisk Stat. Det siger en ledende officer fra hæren.
- Dette er den anden fase i specialstyrkernes, sikkerhedsstyrkernes og politiets kamp for at befri Mosul, siger general Nejm Jabouri fra hæren i en lille landsby lidt nord for Mosul.
Han siger, at tusindvis af mænd fra sikkerhedsstyrkerne - både politistyrker og soldater - nu er rykket ind i nogle af byens østlige distrikter. Her har der været stilstand i kampene i næsten en måned.
Siden offensiven mod Mosul blev indledt for ni uger siden, har antiterrorstyrker vundet kontrol over en fjerdedel af storbyen. Byen er Islamisk Stats sidste større bastion i Irak.
Men fremrykningen har været langsom og har kostet dyrt.
En officer fra indenrigsministeriets elitestyrker siger torsdag i Mosuls Intisar-distrikt, hvor amerikanske soldater rådgiver hæren, at der sker langsomme fremskridt.
- Vores styrker rykker nu frem. I de første fem eller ti minutter erobrede de 500 meter, siger officeren.
En søjle af hvid røg steg op fra det sydøstlige distrikt - formentligt fra et luftangreb torsdag morgen. Der var samtidig kraftige skudvekslinger på den nordlige front, mens irakiske soldater uskadeliggjorde en bilbombe.
Iraks premierminister, Haider al-Abadi, har lovet, at den irakiske regering vil have vundet kontrol over Mosul inden årets udgang. Et mål, der ikke bliver opnået.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned