Irakiske styrker vil først omringe og så angribe IS
Irakiske eliteenheder fra landets antiterrorstyrke er spydspids i de fleste operationer mod Islamisk Stat.
Under offensiven mod Islamisk Stat i Mosul ventes de irakiske sikkerhedsstyrker og deres allierede at anvende en strategi, hvor fjenden først omringes og derefter angribes.
De irakiske styrker vil kæmpe sig frem mod Mosul gennem et stort antal landsbyer i et område, som nu kontrolleres af Islamisk Stat (IS).
Selve angrebet på Mosul vil formentligt blive ledet af Iraks eliteenheder i anti-terrorstyrkene, som har været spydspids i de fleste operationer.
Den USA-ledede koalition vil slå til mod IS med forskellige typer af fly - muligvis også Apache angrebshelikoptere. Koalitionen har også hjulet med artilleri - blandt andet raketstyr og affyringsramper.
Der er endnu ikke blevet oplyst detaljer om, hvilke roller de forskellige styrker skal spille.
Men der har været rapporter om en aftale, der indebærer, at hverken kurdiske peshmerga-krigere eller iranskstøttede shiamuslimske militser skal ind i selve Mosul. Angrebet vil primært blive udført af Iraks militær.
Sikkerhedsstyrkerne råder over stormgeværer og finskyttegeværer, lette og tunge maskinpistoler, mineryddere, pansrede køretøjer, kampvogne og forskellige former for artilleri, fly og helikoptere.
IS, der vil være i klart mindretal, vil bruge en taktik, hvor de bruger baghold, finskytter og skyttegravsstillinger for at stoppe sikkerhedsstyrkernes fremmarch.
Jihadisterne menes ligesom tidligere at have lagt tusindvis af bomber, miner og lureminer på veje, i bygninger og inde i huse.
IS vil bruge selvmordsveste og bilbomber, og det kan ventes, at de vil bruge civile som levende skjold - ikke mindst for at få begrænset bombeangrebene mod deres stillinger.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde