Iraks hær har kontrol over Fallujas regeringsbygning
Erobring af central bygning er et gennembrud i den irakiske hærs næsten fire uger lange Falluja-offensiv.
Irakiske styrker har generobret den vigtigste regeringsbygning i byen Fallujah, oplyser ledende officerer.
Erobringen er et gennembrud i regeringsstyrkernes næsten fire uger lange offensiv mod Fallujah, som har været en af Islamisk Stats bastioner.
De irakiske elitestyrker stødte kun på begrænset modstand fra Islamisk Stats krigere, som er ved at omgruppere sig vest for byen, siger de irakiske officerer.
- Den centrale regeringsbygning i Fallujahs centrum er nu under vores kontrol, siger general Abdulwahab Al-Saadi.
Han siger, at operationen blev gennemført med "kun lidt modstand fra Islamisk Stat".
Bygningen er byens kendetegn.
Regeringen mistede kontrol over Fallujah i 2014 - flere måneder før Islamisk Stat indtog Mosul, som er Iraks næststørste by efter Bagdad.
I den seneste tid har der næsten dagligt været rapporter, der beretter, at Islamisk Stat har tabt terræn i Syrien og Irak.
Men i takt med, at Islamisk Stat mister terræn i Irak og Syrien, er der ifølge CIA en risiko for, at den militante bevægelse skifter taktik og begynder at planlægge angreb uden for det område, der udgjorde gruppens selvudråbte kalifat.
Omkring 24.000 beboere er flygtet fra Falluja, siden irakiske styrker indledte en offensiv omkring 22. maj.
Meget få har dog været i stand til at slippe ud fra byens centrale kvarterer, hvor ekstremisterne angiveligt har benyttet civile som menneskeskjold.
Iraks hær formåede for få dage siden at sikre en korridor ud af den belejrede by, så tusinder kunne undslippe.
Falluja ligger blot 50 kilometer fra Bagdad, den irakiske hovedstad.
Byen har været belejret længe. Det har ikke været muligt at bringe forsyninger ind til nødlidende beboere i et halvt år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned