Iraks hær rydder vigtig bastion for de sidste IS-krigere
Iraks premierminister, Haider al-Abadi, har erklæret sejr over Islamisk Stat i byen Tal Afar. Foto: /ritzau/AP/Uncredited
/ritzau/AP/Uncredited
- I har intet andet valg end at overgive jer eller dø, siger den irakiske premierminister til Islamisk Stat.
Iraks premierminister, Haider al-Abadi, udråber torsdag sejr over Islamisk Stat i Tal Afar.
Byen var en af den ekstremistiske gruppes sidste bastioner i Irak, efter at irakiske styrker tidligere på sommeren generobrede storbyen Mosul.
Også den resterende del af Nineveh-provinsen er fri for Islamisk Stat, fortæller Abadi.
- Tal Afar er blevet befriet. Vores budskab til Islamisk Stat-krigerne er, at uanset, hvor I er, så kommer vi efter jer, og I har intet andet valg end at overgive jer eller dø, siger Abadi i en meddelelse.
Allerede i weekenden sagde en talsmand for Iraks hær, at Islamisk Stat var så godt som fjernet fra Tal Afar. 95 procent af byen var på hærens hænder, lød det dengang.
Islamisk Stat har ikke længere kontrol over nogle af Iraks tættest befolkede områder, og gruppen har mistet et meget vigtigt forbindelsesled i dens forsyningslinjer mellem Syrien og Irak.
- Vores glæde er nu fuldendt. Sejren er kommet. Provinsen Nineveh er nu fuldstændigt kontrolleret af vore styrker, siger premierminister Haider al-Abadi i en erklæring.
Byen, som ligger 450 kilometer nordvest for Bagdad, blev indtaget efter 12 dages kampe.
Nineveh-provinsen er kommet under sikkerhedsstyrkernes kontrol uger efter en amerikanskledet koalition vandt kontrol over provinsens hovedstad, Mosul, hvor jihadisterne for tre år siden udråbte deres selverklærede kalifat.
Mosul er Iraks næststørste by efter Bagdad.
Islamisk Stat har tabt store dele af det territorium, som de tidligere kontrollerede i Irak og Syrien, og tusindvis af bevægelsens jihadister er blevet dræbt.
Islamisk Stat har nu kun kontrol over byen Hawija og nogle mindre ørkenområder langs grænsen til Syrien.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde