Iraks militær bomber oprørere i de faldne storbyer
Billeder fra irakisk tv viser, at Iraks flyvevåben bomber i og ved byen Mosul, som tirsdag faldt i hænderne på den islamistiske oprørsgruppe Isil - Den Islamiske Stat Irak og Levanten.
Den eskalerende konflikt har drevet hundredtusindvis af mennesker på flugt, og sunnimuslimerne i Isil har allerede taget kontrol over flere byer.
Målet er angiveligt at vælte det shiadominerede styre.
Men nu svarer militæret altså igen med luftangrebet.
Ifølge nyhedsbureauet AFP har det irakiske luftvåben også angrebet oprørere i byen Tikrit, der var hjemby for Iraks tidligere leder Saddam Hussein.
Angrebet var angiveligt rettet mod et af Saddam Husseins tidligere paladser, der nu er indtaget af de militante islamister.
Tikrit kom under oprørernes kontrol onsdag.
Irak har udviklet sig til en potentiel krudttønde efter Irak-krigen og fjernelsen af Saddam Hussein. Det eksisterende statsapparat med overvejende sunnimuslimer blev nedbrudt, og et nyt opstod med en overvejende shiamuslimsk styret regering.
Det har været med til at tænde op under den sekteriske konflikt mellem landets sunni- og shiamuslimer.
Isil har under en opsigtvækkende lynoffensiv på kort tid vundet kontrol over millionbyen Mosul samt regionen Nineveh og områder i Kirkuk, Salaheddin-provinserne samt den centrale by Tikrit.
Den nye udvikling i Irak har fået USA til at udtrykke dyb bekymring over "den ekstremt alvorlige situation", og Washington advarer om, at Isil udgør "en trussel mod hele regionen."
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker