Iran 40 år senere: Krig mod Irak viser et stærkt selvforsvar

Den 22. september 1980 sendte den irakiske præsident, Saddam Hussein, soldater ind i nabolandet Iran. Det var begyndelsen på en otte år lang krig, hvor flere hundredtusinder mennesker blev dræbt.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, siger i forbindelse med 40-års dagen, at krigen mod Irak viser, at landet kan forsvare sig selv.

- De forsøgte i otte år. De gjorde alt, hvad de kunne, og stadig opnåede de intet. Findes der en større sejr for Iran? spørger Khamenei.

Mandag holdt han en tv-transmitteret tale til Irans øverste militærledere og krigsveteraner på tværs af landet.

Talen markerede begyndelsen på den såkaldte hellige forsvarsuge i anledning af krigens jubilæum.

- Det hellige forsvar viste, at aggression mod dette land er meget dyrt, sagde ayatollah Ali Khamenei.

- Når et land viser, at det har magten og beslutsomheden til at forsvare sig, så får det angriberen til at tænke sig om en ekstra gang, før vedkommende angriber.

Iraks autoritære leder Saddam Hussein invaderede nabolandet halvandet år efter Irans islamiske revolution i 1979.

Khamenei sagde i sin tale mandag, at han mener, at krigen har gjort den iranske revolution "meget stærkere", end den var før.

Iran-Irak-krigen var en af de mest dødbringende krige i Mellemøsten og var rodfæstet i en grænsekonflikt mellem de to olieproducerende lande.

I de første uger mødte de irakiske styrker kun lidt modstand. Det ændrede sig i marts 1982, da Iran lancerede et større modangreb i den sydvestlige olieprovins Khuzestan og generobrede havnen Khorramshahr.

Den irakiske regering annoncerede en våbenhvile og trak sine soldater tilbage. Men Iran afviste våbenhvilen.

I april 1984 indledte de stridende parter en krig om byer, og op mod 30 byer på begge sider blev ødelagt af missilangreb.

Krigen blev til sidst bragt til ophør gennem en våbenhvile mæglet af FN.

Ayatollah Ali Khamenei holdt sin tale mandag, efter at USA havde meddelt, at landet vil genindføre sanktioner mod Iran.